Læs og skriv her kommentarer til din læsning.
Tema 6: Muligheden for autenticitet
6 Kommentarer
Indsend en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Læs og skriv her kommentarer til din læsning.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Pointen inden for eksistentialismen er jo, at du ikke har nogen essens. Du er ikke bestemt til noget på forhånd. Lad os tage et eksempel med køn. Simone de Beauvoir siger, at man fødes ikke som kvinde, det er noget, man bliver. Altså udover de åbenlyse fysiske forskelle, som hun næppe vil benægte, er der ikke nogen ”kvindelig essens”, ikke nogen særlige kvindelige egenskaber, ligesom man ikke har nogen særlig bestemmelse, f.eks. at du skal være mor, blot fordi du er født i en kvindekrop. Hvorimod det forholder sig modsat inden for en essentialistisk tankegang. Her kan du f.eks. være skabt i Guds billede, dvs. du har en særlig bestemmelse eller et formål med at eksistere. Sådan forstår jeg det i hvert fald, men nu må vi se, hvad Jakob Holm siger under sit foredrag. Hvis vi taler køn, kan det f.eks. være sådan noget som, at mænd er pr. natur mere rationelle og kvinder mere emotionelle, eller hvad man nu kunne finde på at påstå. Det vil mange feminister nok være uenige i. Håber det kunne bruges.
Det giver rigtigt god mening, det du skriver, og det kan jeg tilslutte mig. Det kunne jeg bare ikke rigtigt læse ud af JH’s beskrivelse. Måske har han en anden eller supplerende pointe – og ja, det kan vi sikkert blive klogere på i hans oplæg til os.
JH skriver på side 35 om, at man bør tænke på døden hver dag. Men risikerer man ikke dermed at få dødsangsten til at fylde for meget, og komme til at leve for lidt i nuet?
JH skriver på side 34 om forskellen mellem “essentialistisk” og “eksistentialistisk” forhold til sig selv. Jeg tror ikke, at jeg forstår afsnittet – er der nogen, der kan hjælpe med, hvad pointen er?
JH skriver nederst på side 33 om, at normen for, hvad der er socialt acceptabelt, er blevet indsnævret. Og ja, det er rigtigt i nogle sammenhænge, især måske for unge, der gerne vil være en del af kliken og mainstream. Men jeg synes også der er en modsatrettet tendens, hvor der eksisterer mange flere subkulturer og forskellighed accepteres langt mere end for 50 år siden – fx omkring sexuel orientering.
JH skriver på side 33 om autenticitet. Jeg er lidt usikker på, hvad han mener med det. Hvad vil det sige at være autentisk, og hvordan afgøres det, hvornår/om man er det? Vil det sige at finde en “indre kerne”? Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt der findes én indre kerne – i hvert fald er den næppe statisk. Men måske handler det “bare” om at skabe og finde sig et (eller flere) ståsteder, som man oplever giver én en klarhed og integritet?