Tema 5: Stemninger er afslørende

Læs og skriv her kommentarer til din læsning.

2 Kommentarer

  1. Sten M.

    JH skriver i sidste afsnit på side 31, at det først er når man har været igennem svær depression, afgrundsdyb angst osv., at man ved, hvor centrum er i sit liv. Men er det virkeligt nødvendigt at skulle så meget ondt igennem for at “finde sig selv”, finde et sted at stå? Er det ikke unødigt at udelukke alle de, der har været så heldige at undgå så voldsomme oplevelser, fra at kunne blive “rigtige, autentiske mennesker”? De (vi) bliver næsten gjort til andenrangs mennesker?

  2. Sten M.

    JH skriver øverst på side 32 om de følelsesmæssige erfaringer, der giver os indsigt. Og at vi forstår, hvad der er vigtigt i vores liv gennem sindsstemninger.
    Dermed sætter han implicit lighedstegn mellem indsigt og vigtighed. Sådan oplever jeg dig ikke. Meget langt hen ad vejen er jeg enig i, at det er subjektive, følelsesmæssige forhold, der bestemmer, hvad vi synes der er vigtigt – fx hvad der er smukt i livet. Men indsigt er for mig først og fremmest baseret på rationel tilegnelse af viden. Men nu er jeg også ret rationalistisk anlagt 🙂

Indsend en kommentar