Læs og skriv her kommentarer til din læsning.
Tema 1: Eksistensen går forud for essensen
3 Kommentarer
Indsend en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Læs og skriv her kommentarer til din læsning.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
JH skriver (s. 25), at “eksistensen altid er baseret på tilfældigheder, valg og en god portion held”. Men jeg mener også, at de samfundsmæssige, kulturelle og familiemæssige rammer har stor betydning. Og at valgene i meget høj grad tager udgangspunkt i fornuft og tænkning. Så jeg synes, at JH i for høj grad udgrænser tænkningen som væsentligt i at skabe sin essens og mening. Måske har tænkningen i nogen traditioner og anskuelsesformer været for enerådende, men jeg synes ikke vi derfor skal gå helt i den modsatte grødt, og helt frakende det en væsentlig betydning.
JH skriver (s. 25), at vi står helt nøgne overfor givne valg, inden de træffes. At vores fornuft kun kan bruges bagudrettet til at forklare foretagne valg, men ikke til fremadrettede valg og handlinger. Min erfaring er imidlertid, at jeg i høj grad bruger min fornuft og analytiske sans til at reflektere over mine erfaringer og behov, og derudfra tænker mig frem til, hvilke valg og handlinger, jeg vil foretage.
JH skriver (s. 24), at vi er selvskabte væsener, at vi bliver dem, vi er, ud fra vores valg og handlinger. Men er det ikke en meget liberalistisk og idealistisk tankegang, hvor alle kan, hvad man vil, hvis bare man “tager sig sammen”? Der er vel også nogle samfundsmæssige, kulturmæssige og familiemæssige rammer, der har betydning, ikke mindst for de prægninger, vi får i vores opvækst? Og som det er meget få, der er i stand til at sætte sig ganske ud over. Ligesom medfødte biokemiske forhold i vores hjerne og krop er med til at skabe en bias for vor ageren i verden, og dermed også for dem, vi bliver. Hvad tænker I andre?