Kapitel 3: Om at kæmpe med sig selv og skabe nye værdier

Nietzsche, Kundera, Fincher

Læs og skriv her kommentarer til din læsning.

6 Kommentarer

  1. Sten M.

    JH skriver på s. 115, at besiddelser begrænser vores frihed. Det giver vist kun mening, når man er et rimeligt privilegeret menneske. Hvis man virkelig helt ingen ting har, er fattig, så er ens frihed yderst begrænset, for der er rigtigt mange ting, man ikke har råd til. “Freedom’s just another word for nothing left to loose” sang Janis Joplin. Den slags frihed er måske lidt opreklameret… med mindre man er Gandhi.

  2. Sten M.

    JH skriver, at man skal give slip på håbet, at det at miste håbet giver frihed (s. 116-17). Bl.a. fordi håb fokuserer på fremtiden (og iøvrigt som regel skuffes), så man ikke er så meget i nuet. Jeg er ikke enig. Hvis man ikke har håb, forestillinger om fremtiden, så mister ens handlinger retning, og bliver nemt tilfældige/ligegyldige. Og så bliver livet vel netop ulideligt let.

  3. Sten M.

    JH skriver på side 114, at hvis man får det helt ind i knoglerne, at man skal dø, så vil man ikke bekymre sig over små dagligdags problemer. Jeg forstår ikke hvorfor det skulle være sådan?

    • Niels A.

      Fordi bevidstheden om dødens uundgåelighed får mig til at huske værdsætte livet.

  4. Sten M.

    JH skriver på side 102, at det er ens sult og utilfredshed, der giver ens liv mening. Dermed bliver det eneste meningsgivende, at man sætter sig mål. Men er det ikke en lidt lukket, traditionel mandlig tankegang, at alting er drevet af at handle, så man realiserer sine mål og begær? For mig er det mere passivt nydende også en del af det meningsgivende – at have smukke oplevelser.

  5. Sten M.

    JH stiller på side 84 spørgsmålet: “Kan livet bekræftes på sine egne præmisser?”. Jeg tror ikke, at jeg helt forstår spørgsmålet. Hvilke præmisser har livet, som skulle bekræfte det?

Indsend en kommentar